fredag den 13. januar 2012

Streg efter streg efter streg efter.....

Så er jeg kommet inden for termin, var i går til jordemoder, alt var som det skulle være og lillesøster lå klar til at komme ud. Nu må vi se hvor længe hun venter, men for min skyld behøver jeg bestemt ikke gå næsten 14 dage over tiden som med Emil, men der er jo ikke andet for end at vente :-)

Hæklenålen har været lagt helt væk i det nye år, mine fingre er simpelthen så hævet at de sover med det samme, så det må vente lidt.
Men så var det jo godt jeg fandt over et lille mønster eller tre inde hos Søhesten, så det har jeg været lidt igang med, det er faktisk super sjovt. Mine fingre er dog ikke med på det så lang tid af gangen, men lidt ind imellem bliver jo også til noget.

Først kunne jeg kun finde en blå tusch, men har nu fundet en sort der passer i tykkelsen så det er blevet til en del flere mønstre, men de følger når jeg lige får dem sat i en ramme.

For at give mine fingre lidt ro har jeg i dag også fået syet den ene side til dynebetræk til lillesøster, skal bare lige have fundet noget at sætte på bagsiden.

Derudover er jeg hoppet med på Wordfeud bølgen, det er nu meget sjovt da det fint kan suppleres med at man laver noget andet også.
Samtididg kan jeg gå og glæde mig til at Jacob og jeg i aften skal en tur i biografen, sikkert den sidste aften uden børn i et godt stykke tid :-)


2 kommentarer:

  1. Jeg er helt ny læser her hos dig og vil da lige ønske dig velkommen til Blogland og rigtig god fødsel. Mon ikke hævelserne fortager sig når du har født?
    Klem fra
    mette b

    SvarSlet
  2. Hej Trine
    Rigtig flot side. Du er bare fantastisk aktiv og kreativ. Beundrer dig virkelig. Kærlig hilsen Aase

    SvarSlet