Viser opslag med etiketten hæklet mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hæklet mad. Vis alle opslag

mandag den 4. juni 2012

Wulle, Wulle, Wap, Wap

Vi har tilbragt en weekend sammen med dem her

Vi har været i Jesperhus med hele familien, det har været en rigtig dejlig weekend.

Vi har de sidste to år holdt sommerferie deroppe så vi kender stedet og kan varmt anbefale det.
Der er noget for alle uanset om man er 4 måneder som Andrea eller 80 år som min mormor, så vi har virkelig hygget os.

Der blev afholdt vores egen lille fiskekonkurrence


Her hjælper Emil farmand med at trække fisk nr. 4 i land, de blev vist familiens bedste fiskere :-)

Jeg tror samtlige ponyer blev afprøvet, men tarzan var vist den sejeste

Selvom der var en masse der skulle prøves og ses fik vi også tid til afslapning


Så kan bare varmt anbefale en ferie i Jesperhus, der er noget for alle og de er virkelig vilde med børnefamilier :-)

Jeg har også haft hæklenålen fremme og har fået "smurt" lidt til frokosten.
Hvis Emil kunne vælge skulle hans madpakke se sådan ud.
En med kødpølse og agurk, en med spegepølse og en leverpostej med remoulade (som faderen har lært ham at spise).
Jeg har hæklet det efter at have set her hvad Josefine har lavet, hun er bare super dygtig og her får jeg en del inspration fra til små hækleprojekter.





mandag den 9. januar 2012

Nyt år venter...

Så gik hele december uden et indlæg her på bloggen. December har været hektisk her i det nordjyske. Jacob har virkelig knoklet ovenpå for at vore ombygning skulle blive færdig, vi har dog ikke helt nået det endnu. Vi kom jo lige til at udvide med en ny trappe også.


Men det går stærkt fremad, så det varer forhåbentlig ikke så længe inden vi kan tage hele den nye 1. sal i brug - det bliver fantastisk - og jeg får min krea plads :-)

Jeg har dog været noget kretiv i december, nu hvor jeg har skulle holde mig i ro.
Jeg har fået hæklet en masse mad til Emil. Han blev 4 år i fredags. Vi havde lavet en købmandsdisk til ham og der skulle jo være noget at sælge i butikken.


Det meste er hæklet ud fra bogen "Tasty crochet" af Rose Langlitz.
Noget af det er hæklet ud fra fri hånd, bl.a. appelsinerne og citronen.
Isene så jeg hos Josefine og æggene er fra Karens fantastiske DIY.

Kagerne er både fra bogen og fra Ønskefe

Det har været super sjovt at lave en masse "mad" og der kommer sikkert også mere til hen af vejen.

Men nu skal tiden vist bruges på at få lavet lidt til lillesøster inden hun melder sin ankomst, det kan jo aldrig vare - på torsdag er der 3 uger til termin.