Viser opslag med etiketten bagværk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagværk. Vis alle opslag

onsdag den 19. december 2012

En anderledes pebernød

En juletradition her i huset er mine pebernødder, det er en opskrift jeg har fra min mor. Vi har altid bagt dem hjemme, og nu er det mig der bager dem hvert år.


Det kunne være der var nogle af jer, der havde lyst til at lave dem, så her er opskriften

Pebernødder

2 æg
250 gram sukker
100 gram knuste hasselnødder
275 gram mel
1/2 tsk hjortetakssalt
1/4 tsk kardemomme
1/4 tsk hvis peber

Æg og sukker piskes godt inden de andre ting kommes i.
Formes til pebernødder og bages 10-15 minutter ved 175 grader.

Nemmere bliver det næsten ikke :-)
God fornøjelse


onsdag den 5. december 2012

Et nyt kapitel...

Er startet hos os i dag, da Andrea har første dag alene i dagplejen.
Jeg har det faktisk ok med at aflevere hende, men syntes også det er mærkeligt, at jeg nu har en hel formiddag hjemme uden hende - men tænk alt det jeg vil kunne få lavet :-)
Vi har valgt en privat dagplejemor, den samme som Emil havde. Vi kunne ikke forstille os at aflevere hende andre steder, stedet er helt fantastisk og hele familien er vilde med dagplejebørnene. Samtidig er det ude på landet hvor de har en masse dyr, og bare nyder at være ude en stor del af tiden. Så selvom det er svært at aflevere hende, ved jeg hun har det rigtig godt ,og kommer til at elske at være der.
Jeg er så heldig at have hele december måned herhjemme, starter først på arbejde den 7. januar, så det er jo helt fantastisk. Mon ikke jeg skulle få lavet en prioriteret liste over hvad jeg gerne vil have lavet inden måneden er omme :-)
Første projekt er at få den her færdig


En rund pude efter denne DIY hos Lutter Idyl, der mangler ca. 10 omgange så mon ikke den er færdig inden dagen er omme.
Har ihvertfald lige sat mig med en kop kaffe fra den her


Min søster fik ikke brugt den i øjeblikket, så jeg var så heldig at få lov at låne den. Jeg er ikke den stor kaffedrikker, men vil gerne have kaffe når den kommer herfra og latte og cacao og chai latte og ...., så skal helt sikkert nok få den brugt :-)
Tak søs :-)

Hver gang vi skal bage har Emil gerne ville lave en fin juletræskage fra en af AMO's bagebøger, da vi så i weekenden fik gæster var der en god anledning til at få den lavet.


Den var faktisk meget nem at lave.Vi tilføjede både hakket chokolade og mandler til dejen hvilket ikke gjorde den dårligere.



tirsdag den 9. oktober 2012

Snørrebånd søger sko...

En af de sjove glæder ved at blive gift er at vi havde ikke inviteret gæster herhjemme. Jeg syntes egentlig det altid har været en mærkelig tradition og jeg gad egentlig ikke have andre hjem og rode i mine ting, men det kom de selvfølgelig :-)
Og de er tilgivet, selvom jeg i dag har brugt en del tid på at støvsuge ris op.... For der var ris rigtig mange steder, mange fik vi taget da vi kom hjem, men dem i skuffer osv. har ligget ganske fint der indtil i dag.
Men det var ikke kun risene der endnu ikke var blevet ordnet.

Der lå sådan en fin stak her da vi kom hjem

 
Nu er de blevet fordelt, mangler så bare lige at blive sat i....
 
 
Vores uventede gæster havde også været så søde at dække op til morgenmad på terassen.
 
Det var da en sød tanke....
 
Men noget af det allersjoveste er faktisk at de har taget billeder af hvem der har gjort hvad herhjemme, hvem havde lige gættet at dette fine bord var dækket af en mand, tak Bo :-)
 
 
Jeg er også igang med at sætte nogle af vores flotte gaver på plads, men det skal nok blive flyttet rundt nogle gange inden jeg er tilfreds.
 

 
 
Jeg har så også lige nået at få fyldt krukken op med hjemmebagte knækbrød :-)
 
 
 
Det eneste punkt der mangler i dag er vist en dejlig gå tur med barnevognen op og hente Emil.
 
Men hvad skal jeg nu bruge min tirsdag aften på når "Den store bagedyst" er slut??
 
 





 

onsdag den 18. april 2012

Nyt legetøj

Det er ikke blevet til så meget kreativt her i huset de sidste par dage, for den her er nemlig flyttet ind




Så her bages og laves mad i stor stil. Der venter også både en barnedåb og en fødselsdag lige om hjørnet så der er nok at gå igang med. Kan egentlig heller ikke lade være for den er bare så lækker, ikke mindst at kigge på :-)
Har lige nu lækre franske flutes i ovnen og lille pigen er ved at vågne så må hellere vende tilbage til køkkenet :-)

fredag den 30. marts 2012

Fredagshygge

Jeg arbejder stadigvæk på min billedvæg i stuen, går og flytter lidt rundt på dem og skifter lidt ud her og der. Lige nu ser den sådan ud, men det kan være det er anderledes i næste uge.
Teksten i den grønne ramme har jeg fundet her og de fine mønstre er fra hende her.
Emil syntes det er vild sejt at den perlebamse han har lavet i børnehaven er kommet op, så den får vist lov at hænge.
I formiddag har jeg fået lavet pickles efter min søsters opskrift, det smager super godt og er rart at have til frokostbordet i påsken. Fik også lige lavet en gang gulerodsbrud til weekenden.
Jeg er i den fantastiske situation at jeg har fået en Kitchen Aid maskine af min mor, den skulle bare lige komme hjem så går med længsel og venter på den - så bliver det jo endnu nemmere at få lavet en masse godt brød.


Ovenpå går det også fremad, det der mangler at blive færdig er vores kontor/mit krearum, men nu er der da kommet bordplade op og hylderne er på vej.... Så håber at det kan indrettes efter weekenden. Det bliver super godt. Har fået sorteret lidt på en masse ting og puttet det i de super seje æsker fra Søstrene Grene som jeg har haft til at stå længe, så er helt klar til at indtage min del af rummet :-)


Emil har fået et fint gækkebrev med den her i. Han var dog mere interesseret i at gætte hvem det var fra, så han kunne få et påskeæg, men moderen syntes den var rigtig fin.
Mon han så har gættet rigtigt?

Ellers glæder vi os til weekend, som i aften står på hyggelig aften med alle mine kollegaer og besøg i weekenden af en fantastisk familie helt fra Skanderborg :-)
Rigtig god weekend :-)