Viser opslag med etiketten haven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten haven. Vis alle opslag

fredag den 12. oktober 2012

Vores oktober have

Efteråret banker kraftigt på, temperaturen er kommet ned på de rigtig kolde grader, Emil er sendt afsted i vinterstøvlerne men alligevel smiler jeg. For på trods af alt det overtøj vi skal  have på, så er jeg vild med efteråret. Der er altså bare noget over farverne og den stemning, der er udenfor på den her tid af året.
Her til morgen måtte jeg da også lige have kameraet med en tur i haven, vi har ikke så stor en have men vi syntes vi har fået lavet den, så der er plads til både højbede, hygge og masser af leg.






Da vi købte huset var åen noget af det vi faldt for. Vi bor lige ned til en meget hyggelig å. Vi har vores egen sti derned, en lille bådbro og en lille båd, så det bliver naturligvis til små ture både med og uden fiskestang op af åen.
På min lille tur rundt i haven skulle jeg da også ned til åen med kameraet





I eftermiddag når jeg henter Emil i børnehaven er der efterårsferie, og lur mig om ikke der sker noget med disse græskar, som i øjeblikket er med til at byde vores gæster velkommen.



Vil nu bare nyde en stille formiddag mens Andrea sover og lade op til en rigtig hyggelig uge herhjemme, hvor der skal hygges både ude og inde.
En af fordelene ved at være på barsel er at man jo bare kan holde ferie hele tiden. Jacob holder dog ikke ferie nu, han venter lige 14 dage. Men det er også ok for så går turen til de varmere himmelstrøg :-)

God ferie til jer der er så heldige :-)

søndag den 19. august 2012

Søndag :-)

Fantastisk søndag i haven med hjemmerøget fisk, badebassin og masser af hygge :-)



Håber i andre også har nydt det gode vejr :-)

mandag den 28. maj 2012

Pinsesolen danser

Utroligt som tiden flyver afsted, tiden bliver her i huset brugt på at være i haven og bare nyde det gode vejr.
Vi har måske ikke helt set pinsesolen danse men vi har ihvertfald nydt solen i fulde drag.
Lørdag var vi til 30 års fødselsdag hos gode venner, hvor nogle fik spillet et slag golf,  andre hoppet på tampolin og resten nød bare solen. Super fødselsdag :-)
Dagen i går blev brugt herhjemme med bl.a. at få gjort lidt små ting færdige udenfor og så blev der sat telt op. Jacob skulle lige sikre sig at teltet var ok, inden det skal i brug til en hvis koncert i Horsens den 6. juni. Nu det var oppe ville Emil gerne sove der i nat, så der har ham og faderen rigtig hygget sig :-)
Andrea og jeg valgte dog at blive indenfor :-)
Dagen i dag nyder vi også herhjemme inden vi tager ud til Emils bedste kammerat i eftermiddag og hygger os med hans familie i deres dejlige have.
Så alt i alt har vi bare nydt solen herhjemme den sidste uges tid, inden vi i morgen starter på en kort uge som afsluttes med en forhåbentlig super weekend i Jesperhus.
Håber i andre også har set pinsesolen :-)

En fodboldspiller kan også spille badminton :-)

Emil blev dog lige forbrændt på HELE benet, men en kold klud og en cola kunne klare det.

Vores nye højbede hvor en masse dejlige grønsager kommer frem.


Andrea får en lille lur :-)

Traktor og mejetærsker skulle også med i teltet

fredag den 6. april 2012

Tapetprøver

Modtog i mandags disse fine tapetprøver fra Flugger, fandt dem en dag jeg egentlig var inde at se efter prøver på maling. De er bare rigtig fine til små projekter, og så kostede de den nette sum af 4 kr. pr. ark og ingen porto. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg sender bud efter sådan nogle.

Påsken er indtil videre blevet brugt på at bygge højbede og køre en masse jord.

Så glæder vi os bare til lidt lidt varmere vejr, så skal der sås grønsager og plantes bærbuske.
Fortsat rigtig god påske :-)