Viser opslag med etiketten wallstickers. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten wallstickers. Vis alle opslag

fredag den 22. juni 2012

Mums....

Emil har holdt en fri dag i dag, da både han og Andrea skulle til kiropraktor.
På vej hjem var vi lige inde og handle lidt for vi skulle hjem og lave Emils yndlingskager :-)
Jeg havde set en meget meget nem opskrift her så det skulle prøves.
Og hvor blev de bare gode (vi har nemlig prøvesmagt), tror godt de kunne blive en nem kage favorit her i huset.
Og dem det hele handler om er dem her
De nemmeste romkugler :-)
Romkuglebageren :-)
Nu står de i køleskabet og venter på farmand snart er hjemme til kaffe, for i det vejr her, er der da vist ikke vejr til andet end indendørshygge :-)

Ugen er gået med at lave lidt flere wallstickers og så er der kommet en stak sættekassehuse som indtil videre er blevet malet, så skal der bare skæres en masse fint papir.


Vi fortsætter dagen indenfor og håber så på tørvejr i morgen til alle de fine Sankt Hans bål der skal tændes og årets Å-rock fest. En fest vi glæder os til, nok specielt mig, da det er MEGET lang tid siden jeg har kunne få andet end sodavand, så håber Mokai'erne og Astien er kold :-)
Er nemlig helt sikker på selskabet er i top!
Rigtig god Sankt Hans :-)

søndag den 17. juni 2012

Flagranke

Har fået lavet lidt flere Wallstickers, denne gang er det en flagranke og lidt dyr fra Zoo have.
Se lige bort fra de manglende lysninger, men helt færdig med ombygningen er vi ikke :-)
Flagranken så jeg her og syntes den passer rigtig fint til en skråvæg som det kan være svært at få noget til at se pænt ud på.

Vi skulle i dag have været i Zoo have, men pga. regnen valgte vi at lave det om til Fun House i Frederikshavn. Et rigtig hyggeligt og godt sted hvor man som voksen kan tage det helt roligt :-)
Men da vi ikke kom ud og se på dyr måtte vi selv lave nogle dyr at kigge på, det blev der dem her ud af.

Nu står den på landskamp, for her i huset hepper vi på Danmark i stor stil :-)

I dag må Emil og Andrea dog nøjes med at drømme om fodbold :-)

fredag den 15. juni 2012

Wallstickers

Ugen herhjemme er gået med at hygge os og så er jeg kommet i gang med at lave en masse wall stickers, det er super sjovt og hvor er der bare mange ting jeg gerne vil prøve at lave hvis bare der var nogle flere timer i døgnet.
Det første jeg har fået lavet er til døren til Emil og Andreas værelse







Mens jeg var igang blev Emil og mig enige om at der også skulle være en dør til den lille mus (hvis der skulle komme sådan en), ellers mente Emil at Charlie kunne bruge den (Charlie er vores han kat :-))


I eftermiddag skal vi til afskedsreception hos Jacobs far da han går på efterløn.
Vi har købt et abbonement på bladet "Gør det selv", så han ikke kommer til at kede sig, ellers skal vi nok hjælpe ham med at finde på noget at lave....
Det skal siges at han er meget dygtig med sine hænder og kan rigtig mange ting, faktisk næsten alt, vi håber han kan få lidt ny inspration i bladet, ellers kan vi andre få nogle gode ideer som han så kan føre ud i livet for os :-)

Jeg har sat en lille TO-DO liste på hvis nu han ikke ved hvad han skal give sig til, er der lidt ideer her :-)

Ellers glæder jeg mig bare til dagen i morgen som skal tilbringes sammen med min mor og søster samt en masse kjoler :-)