onsdag den 27. marts 2013

Hvor blev marts af?

Vores marts måned er forsvundet meget hurtigere end månederne plejer at gøre.
Måneden er gået med sygdom, kursus, en masse dejlige fødselsdage, en uges ferie, en operation, sidste dag på arbejde for mit vedkommende og lige om lidt er det påske.
Selvom måneden er fløjet afsted har det også været en måned med en masse dejlige oplevelser, bl.a. var vi i sidste uge, en uge på Dayz Seaweat i Nymindegab sammen med Jacobs forældre. En rigtig dejlig uge hvor det kun handlede om at være sammen, hvilket alle, både store og små nød virkelig godt af. Det var første gang vi var der, og det kan på det varmeste anbefales :-)

I morgen er det påske og på tirsdag starter jeg nyt arbejde, det glæder jeg mig rigtig meget til og er naturligvis også spændt på en ny arbejdsplads og en masse nye kollegaer. Skulle dog lige have en lille operation overstået i mandags, så har brugt de sidste to dage på at sove "rusen" ud. I dag fik jeg  lavet lidt forårspynt og taget et par grene ind. Men syntes godt nok det kniber med at finde energien til noget kreativt, men lidt har vel også ret.



Filtkuglerne er de små fra Søstrene Grene, havde ikke flere af de store som også ville være rigtig fine.

I får lige et par billeder af et par glade børn som nød at få alt opmærksomheden en hel uge.






Behøver jeg at sige at der blev spillet meget UNO :-)

Nu står påsken på lidt flere fødselsdage og nogle dejlige dage herhjemme :-)

Rigtig god påske.

mandag den 18. marts 2013

OhDeer

For et stykke tid siden fik jeg et rigtig fint brev, jeg havde nemlig bestilt nogle øreringe.
I brevet var den fineste æske


Og i æsken var der disse fine øreringe.


Den ene par skulle bruges som gave til min søster, da hun var blevet lidt jaloux på dem jeg købte her.

Øreringene er købt her, en super fed butik med nogle rigtig fine smykker til en meget fornuftig pris.
Er helt sikker på det ikke er sidste gang jeg mangler et par øreringe :-)

tirsdag den 5. marts 2013

Evighedsprojekt....

For et stykke tid siden så jeg et tæppe her som jeg blev meget fascineret af, jeg googlede lidt rundt for at finde en opskrift og i gang kom jeg. Nu 45 cirkler senere tænker jeg om jeg har taget munden for fuld?? Men jer er indstillet på at det kommer til at vare længe inden jeg er færdig, og så er det vel ok at have et evighedsprojekt :-)

De første 45 cirkler....


Jeg lurede også lige ideen af med at lave en kasse med de forskellige farver, da jeg syntes det er en god motivationsfaktor at hver gang et rum er fyldt er der 20 cirkler.
Jeg har ikke helt bestemt mig for alle farverne endnu og kan ikke rigtig bestemme mig for farven der skal rundt om, har overvejet en grå.
Faktisk var det lidt sjovt, for den anden dag så jeg pludselig det her tæppe, så flot :-)

Nå mon ikke jeg kan nå at hækle et par cirkler inden det er sengetid :-)