Så er der gået en måned siden sidste indlæg og vi har nu en datter på næsten 7 uger.
Det har været meget stille på den krative front lige indtil sidste uge hvor jeg fik taget mig sammen og med god hjælp fra svigermor fik lavet nyt betræk til Andreas voksipose.
Jeg syntes den er blevet rigtig fin, alt stoffet er i babyfløjl og fra stof 2000.
Lillepigen har indtaget den og det virker til hun sover ganske udmærket i den.
Ellers har vi travlt med at blive færdige ovenpå, Jacob fik i weekenden sat lysninger i kontoret/mit krea hjørne, så håber på vi i weekenden kan få sat skrivebord og hylder op. Så begyner alt det sjove nemlig for mig.
Man kan på billedet ikke helt se det, men det bliver to kontorpladser med havudsigt - helt fantastisk!
I vinduet fik mine nye små huse lige lov at komme med på billedet. Jeg så dem
her, skulle bare lige vise dem til Jacob, så gik der 5 minutter og han havde lavet en stak til mig.
Jeg måtte dog selv pudse og male dem :-)
Syntes de er super søde og de pynter rigtig fint i den nye vindueskarm.
Lige nu sover Andrea så dejligt i barnevognen, så vil skynde mig at komme i noget tøj og ud og nyde det dejlige solskin. Mon ikke også storebror gerne vil hentes i børnehave så det kan blive weekend :-)