torsdag den 12. april 2012

Stjerner og en lille flodhest

Jeg har fået indrettet en stor del af vores nye kontor til min krea-plads, så det er super hyggeligt bare at sidde der og folde stjerner med Andrea liggende ved siden af.

Stjernerne er herfra. Det er en super fin DIY og de er meget hyggelige at lave, samtidig kunne jeg også lige få brugt lidt af de tapetprøver jeg fik i sidste uge. Hvad stjernerne skal bruges til har jeg ikke bestemt, men de er hyggelige at lave :-)
I weekenden kom der også et nyt familiemedlem, flodhesten flyttede ind i vinduskarmen. Jacob vandt den i pakkespil til jul, vi har bare ikke fået den samlet før. Nu står den så og kigger sammen med "EMIL" bogstaverne som jeg skal have malet. 
Bogstaverne er fra Nordform, der har dem til en yderst rimelig pris. De er flyttet til Aalborg hvor jeg lige havde tid til at kigge ind før påske.

onsdag den 11. april 2012

"Tape-træ"

Har været igang med masking tape og det er der kommet dette træ med ugler ud af.
Ideen er fra Panduro hvor også uglerne er købt.

Syntes det er blevet meget fint, selvom tapen ikke var så meget for at klistre på det malet væv, men det kunne en klat lim klare. Så må vi se hvordan det ser ud når det kommer af igen. Den tid den sorg, nu får det ihvertfald lov at blive lidt.

Derudover har jeg fået hæklet en kjole til Andrea færdig, den er fra bogen "Babyhæklet" af Sys Fredens. Syntes den er blevet ok, knapperne sidder i ryggen, så ved dog ikke helt hvor behagelig den er at ligge på for Andrea. Måske jeg skal finde nogle mindre knapper. Går også lige og overvejer om ikke der skal noget foran, måske et par hæklet hjerter, stjerner eller en lille ugle?


fredag den 6. april 2012

Tapetprøver

Modtog i mandags disse fine tapetprøver fra Flugger, fandt dem en dag jeg egentlig var inde at se efter prøver på maling. De er bare rigtig fine til små projekter, og så kostede de den nette sum af 4 kr. pr. ark og ingen porto. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg sender bud efter sådan nogle.

Påsken er indtil videre blevet brugt på at bygge højbede og køre en masse jord.

Så glæder vi os bare til lidt lidt varmere vejr, så skal der sås grønsager og plantes bærbuske.
Fortsat rigtig god påske :-)

fredag den 30. marts 2012

Fredagshygge

Jeg arbejder stadigvæk på min billedvæg i stuen, går og flytter lidt rundt på dem og skifter lidt ud her og der. Lige nu ser den sådan ud, men det kan være det er anderledes i næste uge.
Teksten i den grønne ramme har jeg fundet her og de fine mønstre er fra hende her.
Emil syntes det er vild sejt at den perlebamse han har lavet i børnehaven er kommet op, så den får vist lov at hænge.
I formiddag har jeg fået lavet pickles efter min søsters opskrift, det smager super godt og er rart at have til frokostbordet i påsken. Fik også lige lavet en gang gulerodsbrud til weekenden.
Jeg er i den fantastiske situation at jeg har fået en Kitchen Aid maskine af min mor, den skulle bare lige komme hjem så går med længsel og venter på den - så bliver det jo endnu nemmere at få lavet en masse godt brød.


Ovenpå går det også fremad, det der mangler at blive færdig er vores kontor/mit krearum, men nu er der da kommet bordplade op og hylderne er på vej.... Så håber at det kan indrettes efter weekenden. Det bliver super godt. Har fået sorteret lidt på en masse ting og puttet det i de super seje æsker fra Søstrene Grene som jeg har haft til at stå længe, så er helt klar til at indtage min del af rummet :-)


Emil har fået et fint gækkebrev med den her i. Han var dog mere interesseret i at gætte hvem det var fra, så han kunne få et påskeæg, men moderen syntes den var rigtig fin.
Mon han så har gættet rigtigt?

Ellers glæder vi os til weekend, som i aften står på hyggelig aften med alle mine kollegaer og besøg i weekenden af en fantastisk familie helt fra Skanderborg :-)
Rigtig god weekend :-)

søndag den 25. marts 2012

Første rigtige forårsdag

Sikke en fantastisk forårsdag vi har haft i dag, tankerne flyver med det samme hen på sommer og sol som venter lige om hjørnet.
Vi har brugt dagen herhjemme i haven, så ingen af os har vist opdaget at der manglede en time.







De gamle plantekasser og et bed skulle tømmes, da vi har planer om at bygge nye i påsken.
Legehuset fik også lige den store oprydningstur, lidt blev kasseret så der igen er plads til at blive inviteret på saftevand og småkager i legehuset.
Jacob fik  fjernet et stakit, så vi kan få rykket lidt rundt på tingene i haven.
Eftermiddagen blev sluttet af med en fisketur ved åen. Hvor er det bare fantastisk at bo med åen i baghaven, så er der aldrig langt til at fange aftensmaden - det blev dog ikke i dag.
Charlie har også nydt dagen udenfor og er nu gået helt kold i stolen.
Andrea har tilbragt det meste af eftermiddagen i barnevognen, hun forstår virkelig at sove så hun kan blive stor.
Nu er vi vist alle klar til at slappe lidt af på sofaen inden en ny uge starter.

fredag den 23. marts 2012

Som tiden flyver afsted...

Så er der gået en måned siden sidste indlæg og vi har nu en datter på næsten 7 uger.

Det har været meget stille på den krative front lige indtil sidste uge hvor jeg fik taget mig sammen og med god hjælp fra svigermor fik lavet nyt betræk til Andreas voksipose.
Jeg syntes den er blevet rigtig fin, alt stoffet er i babyfløjl og fra stof 2000.
Lillepigen har indtaget den og det virker til hun sover ganske udmærket i den.

Ellers har vi travlt med at blive færdige ovenpå, Jacob fik i weekenden sat lysninger i kontoret/mit krea hjørne, så håber på vi i weekenden kan få sat skrivebord og hylder op. Så begyner alt det sjove nemlig for mig.

Man kan på billedet ikke helt se det, men det bliver to kontorpladser med havudsigt - helt fantastisk!
I vinduet fik mine nye små huse lige lov at komme med på billedet. Jeg så dem her, skulle bare lige vise dem til Jacob, så gik der 5 minutter og han havde lavet en stak til mig.
Jeg måtte dog selv pudse og male dem :-)
Syntes de er super søde og de pynter rigtig fint i den nye vindueskarm.

Lige nu sover Andrea så dejligt i barnevognen, så vil skynde mig at komme i noget tøj og ud og nyde det dejlige solskin. Mon ikke også storebror gerne vil hentes i børnehave så det kan blive weekend :-)

onsdag den 22. februar 2012

Når et lys slukkes tændes et nyt

Der har været meget stille på bloggen det sidste stykke tid. De sidste 3 uger har været meget hektiske med en masse op og nedture.
Det hele startede mandag den 30. januar hvor jeg desværre mistede min far. Han har gennem flere år været syg, men vi havde ikke regnet med at det var nu vi skulle tage afsked med ham.
Det var og er stadigvæk utrolig hårdt da jeg samtidig var højgravid, og skulle forholde mig til at der meget snart kom et nyt liv til verden. Til alt held valgte lillesøster at blive hvor hun var til efter bisættelsen.
Mandag den 6. februar kom vores lille Andrea så til verden ved en meget hurtig fødsel, 4 dage over termin. Hun vejede 3820 gram og var 55 cm lang så ikke en helt lille pige :-)



Nu er hun så allerede blevet 14 dage gammel, som tiden flyver afsted. Vi har brugt den sidste uge i sommerhus på bare at slappe af og være en lille familie. Ikke mindst give Emil lidt mulighed for at vænne sig til lillesøster og bare være sammen med mor og far. Vi har virkelig haft brug for fred og ro. Nu er vi så hjemme igen, Jacob holder barsel lidt endnu, så det er dejligt.
Og mon ikke der dukker en masse dejlige barselsbesøg op nu hvor vi syntes overskuddet er til det :-)

På den kreative front er det dog ikke blevet til noget overhovedet, men mon ikke det snart kommer..... Skal ihvertfald lige have hæklet en djævlehue til Andrea i en rigtig pige farve.
Og så ligger alt stoffet til det nye voksipose betræk klar så snart overskuddet er der.

Lige nu handler det bare om at få en hverdag til at fungere med alle de op og ned ture som der vil være.