fredag den 9. november 2012

Tenerif

Så er det igen blevet hverdag i det nordjyske, vi er vendt hjem til kolde Danmark efter en rigtig dejlig ferie.
Vi havde ikke høj solskin hele ugen, faktisk kom der på meget kort tid en del regn, faktisk var det 15 år siden der sidst var kommet så meget regn. Men der var stadigvæk masser af tid til hygge og ture i poolen, men ingen blev solbrændt.

Himlen blev i løbet af få minutter fuldstændig sort og så regnede det ellers bare....

Som alle andre der har været på Tenerif skulle vi besøge Loro Park, en stor dyrepark med rigtig mange papegøjer men nok mest kendt for deres spækhuggershow, som er det eneste i Europa. Vi havde forventet mange mennesker, men hold da op der var mange. Vi havde 5 timer der, og brugte nok halvdelen af tiden på at stå i kø, men  må så sige, at det var ventetiden værd. Vi fik så også set både spækhugger, søløve og et imponerende delfinshow. Bare til spækhuggershowet kunne der være 3000 tilskuere og der var fyldt til det sidste på trods af showet blev vist 3 gange om dagen hver dag.
Her er lidt billeder, kun et enkelt af spækhuggerne, da de fleste billeder her blev taget med min mors kamera.





Så hvis nogle overvejer at tage dertil, kan jeg varmt anbefale det, for vi så også pingviner, gorillaer, hvide tigre, jaguar, KÆMPE skildpadder, masser af papegøjer, desværre nåede vi ikke deres hajtunnel, så vi må dertil igen :-)

På trods af manglende solskinstimer fik vi hygget en masse ved poolen og børnene fik dykket og svømmet til den store guldmedalje.



Ellers blev tiden brugt på hygge og bare være sammen :-)





Nu melder hverdagen sig snart, for om en måned starter Andrea i dagpleje og efter jul starter jeg igen på arbejde. Det bliver hårdt at skulle starte op igen, men jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage. Både til at være sammen med kollegaer og til at blive udfordret fagligt igen. Jeg syntes bare lige, at der står lidt for mange ting på min to-do liste jeg ikke har fået lavet, og nu er det jo også snart jul....

1 kommentar:

  1. Dejlige billeder, hvor ser det bare hyggeligt og lækkert ud, trods de store grå skyer ;)

    SvarSlet