fredag den 6. juli 2012

Sommer :-)

I den sidste uge har vi bare nydt det gode vejr.
Krativiteten er på meget lavt blus, men til gengæld sker der en masse andet i det lille hjem
.
Emil har haft hans første tur i cirkus, og han var helt vild med det.
Emil er en rigtig dreng som gerne bare vil have en fodbold, så er han glad. Men cirkus Benneweis kunne få ham til at sidde stille i over 2 timer. Det var Emil og mig der var afsted, jeg har ikke været i cirkus i mange år, men der er godt nok bare noget fascinerende over cirkus. Den stemning der er under teltdugen, findes bare ikke andre steder.
Så en ting er sikkert næste år er vi klar igen, når cirkus kommer til byen.
Men hvad er bedst cirkus Arena eller Benneweis?


Årets første jordbærplukning blev hos et nyt sted, men det var det bestemt ikke dårligere af, så selvom jeg havde Andrea med, og hun selvfølgelig ikke lige ville sove, fik jeg da plukket lidt :-)

Mine svigerforældre er taget 3 uger på ferie, så vi har lovet at fylde nogle jordbær i deres fryser også. Det betyder vist vi må afsted igen, men hvis der fortsat er så mange bær som i går, så er det ingen sag - lige bortset fra rengøringen....

Jeg har fået mit hyldeblomstsaft hældt på flasker og fik lige plukket lidt flere hyldeblomster som blev blandet med jordbær. Den slags saft har jeg aldrig prøvet at lave, men kan se rundt omkring i blogland at mange er vilde med det, så glæder mig til at smage på det om nogle dage.

I går aftes tog vi på en super fin legeplads i nabobyen sammen med et vennepar, som tilfældigvis har Emils bedste kammerater :-) Vi fik gang i grillen og hyggede bare allesammen med både svævebane, fodbold og jordbær:-)

Og ikke af forglemme er det i dag præcis 5 måneder siden Andrea kom til verden.


Sådan ser hun ud det meste af tiden, glad og tilfreds :-)

Det er forresten ikke helt rigtigt, at det kreative ligger helt stille for der er gang i bryllupsforberedelserne, hvad det er jeg pusler med må i vente og se....

Inden længe vil vi gå op og hente Emil i børnehaven, så må vi se om han er klar til 4 ugers ferie derfra :-)

1 kommentar:

  1. Cirkus er bare SÅ hyggeligt. Vi plejer næsten at være i cirkus hvert år, og det har altid været Benneweis, men i år var vi i Arena. Det er svært at sige hvad der er bedst, vi syntes at begge dele var rigtig gode. Vi trængte bare til at se noget andet :) Lækre jordbær, jeg vil også afsted og have plukket nogle - danske jordbær er bare bedst. Hvor ser hun dejlig ud din lille Andrea :) Lyder spændende med bryllupsforberedelser, glæder mig til at se hvad du laver :)

    SvarSlet